Her kan du læse lidt om, hvad andre fortæller om mit virke;

Skrevet af Frejamay November

Mød Gitte Frydensbjerg - kvinden der havde det præcise svar på det spørgsmål jeg ikke selv kunne formulere

Faktisk ved jeg ikke præcis hvad jeg skal kalde Gitte. Altså hvilken titel. Men jeg vælger at kalde hende "et menneske som satte mig i forbindelse med universet og som ændrede noget fundamentalt og meget vigtigt hos mig". Og det møde vil jeg gerne dele med dig i dag.

For cirka 14 dage siden skrev jeg et lidt mærkeligt indlæg på facebook. Det er svært at forklare. Jeg har i noget tid haft en følelse af at noget mellem min datter og jeg har være disconnected, men jeg har ikke kunne sætte en finger på hvad det var. Jeg har googlet og søgt og samtidig ikke helt været klar over hvad det var jeg søgte efter.

Derfor skrev jeg denne status:" Er der nogen der kan anbefale mig nogen, der ved noget om børn og spiritualitet og det åndelige bånd til børn" eller noget i den stil. Meget uklart og meget lidt målrettet, men jeg famlede også lidt i blinde. Svarene spejlede naturligvis også mit uklare spørgsmål:

"Øhhh, ja? Du skal gå hen til dit barn",

"Du skal bare tage dit barn med ud i skoven"

"Du skal synge for dit barn, så kommer det helt af sig selv"

Noget ramte mig bare…

Jeg følte mig simpelthen så lidt set. Jeg synger og danser og connecter med Emmalia på alle mulige planer, men det her var... noget andet. En anden connection. Jeg kører ret meget på samme frekvens som Emmalia, men der er støj på linjen, og jeg er nødt til at finde ud af hvad det er. Så jeg blev pænt irriteret over de svar. Så kom anbefalingerne heldigvis. Du skal havde fat i hende her. Hende her eller hende her. Jeg var inde og læse opslaget igen for et par dage siden, og der lå omkring 40 svar. Alligevel var der kun en der ramte helt plet. Jeg kan stadig ikke forklare hvorfor. Men det var en der skrev noget om en Gitte etellerandet. Noget ramte mig bare og jeg skrev til Gitte med det samme. Noget a la "Hej, jeg skal et eller andet med dig, hvor kan jeg finde mere fra dig?". Gitte, som ikke følger mig normalt og ikke ved hvem jeg er, skrev med det samme at hun godt nok havde ferie, men hun kunne mærke det var akut, så vi kunne tale samen dagen efter. Min autopilot nåede at skrive "nej nej, det skal du ikke tænke på, nyd din ferie og så tales vi ved når du er hjemme igen" - men Gitte havde allerede "blown my cover" inden jeg nåede at sætte mit cover op, så jeg slettede hele sætningen og sendte et "<3" til hende i stedet. Og græd et par tårer og glædede mig til klokken 9 dagen efter når jeg skulle snakke med Gitte. "Men hvad kan hun?" spurgte min veninde. Og jeg måtte indrømme jeg ikke anede det, jeg vidste bare jeg skulle snakke med Gitte. Punktum.

Klokken 9.00 befandt jeg mig i en skov, og jeg ringede til Gitte. Jeg var virkelig i tvivl om hvordan jeg skulle starte den samtale, for jeg havde jo intet konkret med mig. Jeg vidste ikke rigtigt hvad jeg skulle bruge hende til, men jeg tastede bare nummeret og lod noget andet end min hjerne tage over.Hendes stemme var rar og dejlig. Hun gik lige til stålet og efter maks 30 sekunders samtale sagde hun: "Hør her, jeg ved godt hvad det er din udfordring er. Og jeg har læst din tråd på FB nu, og det handler overhovedet ikke om at synge en sang eller gå en tur i en skov. Det her er et meget dybere niveau du søger hjælp til, og det du i virkligheden er rædselsslagen for, det er at du ikke kan beskytte din datter mod alt det du selv har med i bagagen. Du er bange for at du ikke kan beskytte din datter mod dig selv."

Tiden stod stille. Jeg brød helt sammen. Gitte ramte fuldstændig spot on hovedet på sømmet, og jeg anede ikke at det var der, der var "støjen på linjen", men min sjæl vågnede pludselig op og følte sig helt enormt hørt. Hun gav mig en midlertidig ro, fortalte mig lidt om den måde hun arbejder på, og bad mig lige tænke over om jeg ville booke en session. Men jeg behøvede ikke at tænke, min sjæl sagde ja allerede i starten af samtalen, så det skulle jeg selvfølgelig. Og inden vi sluttede fik jeg et par råd med på vejen, så jeg kunne passe lidt på mig selv indtil vores session: "Frejamay, smil indad. Du er ved at plage livet ud af dig selv. Smil indad og gå med energien i de situationer der måtte opstå". Og så græd jeg lidt igen. Og så lavede jeg en FB-live, som du kan se lige her.

I fredags havde vi så vores session. Jeg glædede mig helt vildt, uden egentlig at vide hvad vi skulle. Jeg har altid kastet mig ud i nye ting uden ret meget livrem og seler, og så kan jeg altid være skeptisk bagefter. Oplevelser og nye "rum" med nye mennesker, dem vil jeg gerne have så rent som muligt, så kan jeg altid koble hovedet på senere og kloge mig på ting og sager. Så jeg tændte for Skype og lænede mig ind i oplevelsen. Og så skete der noget.

Vores session varede cirka en time

Vores session varede cirka en time. Jeg kan ikke gengive ret meget fra den, ikke fordi jeg ikke har lyst, men fordi det plan der blev arbejdet på, det ikke var så primitivt som ord jo oftest er. Der er så mange nuancer der ikke kommer med når vi "kun" arbejder med ord. Gitte skabte et energifelt, og så sad hun ellers bare og downloadede fra oven (nogen kalder det universet andre kalder det Gud eller energien eller lyset) og videregav beskeder. Den bedste måde jeg kan beskrive det på er at sige at min sjæl var kaldt til møde med universet, og jeg var bare hylsteret udenom og menneskekroppen som skulle løsnes og sættes fri af det tankefængsel jeg havde fået sat mig selv fast i.

Mine celler vibrerede og alt hvad der kom ud af munden på Gitte den time gav bare mening helt ind i sjælen. Der blev sat healingsprocesser i gang, og jeg sagde ja til det hele, for det var det eneste der føltes rigtigt. Hvis man ikke har trådt et par skridt i denne retning før, så kan det være enormt svært at sætte sig ind i. Men selv mens jeg skriver dette, begynder mit hjerte at slå hårdere. Ikke hurtigere. Hårdere. Med mere kraft. For det er det der er sket siden sessionen.

Jeg er lettet

Jeg er fri

Jeg kan se Emmalia klart og tydeligt

Støjen på linjen er væk

Jeg har fået lykken tilbage.

Denne weekend har jeg følt en dyb lykkefølelse flere gange end jeg har det sidste år. Lykken har hele tiden været der, men der har ligget et gammelt tungt tæppe ovenpå, så den har været svær at komme til. Nu er tæppet væk og lykken er flyttet ind i mit hjerte igen. Der hvor lykken ligger trygt og godt.Jeg græd mig igennem sessionen. Ikke af smerte men af lettelse og forløsning. En HR-direktør ville bede mig komme med konkrete facts på hvad det er jeg "tager med mig derfra". Men jeg må skuffe. Det er ikke en "vinder-sætning" eller "3 gode måder at konflikthåndtere vores konflikter på herhjemme" eller "få genskabt selvkærligheden eller kontakten til min indre gudinde". Der er intet i vejen med facit og selvkærlighed og kontakt til sin indre gudinde. Men det er sjældent det jeg leder efter når der er støj på sjælelinjen. Det er forløsning. Så kommer alt genskabelse helt af sig selv. Og Gitte var mit svar på det spørgsmål jeg ikke kunne finde ud af at stille.

Blogindlægget her er ikke sponsoreret, og Gitte måtte samle noget mod før hun sagde "og hvis du har lyst til at dele min side med dine venner, så må du gerne det". Hvilket er lidt spøjst, for jeg havde en sjov fornemmelse af at jeg skulle vente med at dele noget til Gitte selv sagde til. Der kan man bare se. Men jeg vil ikke dele Gittes fb. Kun. Jeg har brug for at fortælle om mit møde med Gitte, sådan som jeg har gjort det her. Helt varm om hjertet og stadig i fuld proces efter sessionen. Der sker virkelig noget i min energi i de her dage, og jeg gør intet andet end at følge de få råd jeg fik med. Beskytte mig selv. Høj yndlingsmusik og andre ting der absolut kun skaber mening og værdi for mig, fordi jeg er den jeg er, og de budskaber Gitte havde var kun til mig kun til mig kun til mig.