
GITTE FRYDENSBJERG
Klarsyn, healing og bevidsthedsfacilitering

Mine kunder tæller ledere og beslutningstagere i både erhvervslivet, kulturlivet og den kreative sektor.
Jeg arbejder ofte bag kulisserne – diskret, effektivt og med stor fortrolighed.
Er du leder, HR-ansvarlig eller konsulent med ansvar med mennesker og relationer – og har du brug for et nyt perspektiv, eller et trygt rum til at tale om det, der virkelig betyder noget?
Så er du særdeles velkommen til at tage kontakt for en fortrolig samtale.
Om
AL FORANDRING STARTER MED NY INDSIGT.
Jeg tilbyder min kompetence som konsulent og samtalepartner for erhvervsledere, der ønsker dybere forståelse og hjælp til at navigere i de menneskelige dynamikker, som ofte er usynlige og subtile, men særdeles afgørende for opnåelsen af en optimal balance – i organisationer, teams og familieliv.
​
Mit speciale er at skabe rum for at facilitere de samtaler, som er nødvendige, men som sjældent bliver taget, grundet bagvedliggende følelsesmæssige hensyn.
​
Med en kombination af psykologisk indsigt, stærk intuition og mange års praktisk erfaring med komplekse relationelle sammenhænge og problemstillinger, bringer jeg det usagte frem i lyset, og skaber klarhed i kompleksiteten.
Jeg arbejder målrettet med de menneskelige faktorer og dynamikker, som ofte ligger under overfladen, men som har en væsentlig indflydelse og påvirkning på de mellemmenneskelige relationer, samarbejde og trivsel.
​
Min baggrund som specialpædagog og mit mangeårige arbejde med familier i krise, har givet mig dyb indsigt og forståelse i komplekse relationelle sammenhænge og mønstre. I dag anvender jeg min erfaring og ekspertise i en erhvervsmæssig kontekst, hvor jeg udfordrer med respekt og støtter med integritet.
​
Det er af stor værdi for mig at skabe et fortroligt, kærligt og tillidsfuldt rum for mine samarbejdspartnere, hvor problemer og udfordringer trygt kan italesættes, så nye konkrete handlemuligheder og løsninger kan opstå naturligt - og hvor positiv forandring bliver resultatet.
